Senest opdateret 28. september 2026
Privatlivspolitik
Når du beder os om et tilbud, giver du os dit navn og dit telefonnummer. Her kan du læse, hvad vi bruger dem til, hvem der ser dem, og hvornår vi sletter dem.
Hvem er ansvarlig
Cleanus ApS er dataansvarlig for de oplysninger, vi får om dig.
Cleanus ApS, CVR 46560108
Kongens Lyngby
support@cleanus.dk, 53 69 50 99
Hvad vi får at vide om dig
Når du udfylder formularen på hjemmesiden, får vi:
- dit navn og telefonnummer
- dit postnummer
- virksomhedens navn, hvis du skriver på vegne af en virksomhed
- hvor tit du ønsker rengøring
- hvilken side på hjemmesiden du sendte formularen fra
Skriver du en mail eller ringer til os, får vi de oplysninger, du selv giver os i mailen eller samtalen.
Hvad vi bruger oplysningerne til
Vi bruger dem til at ringe dig op, give dig en pris og aftale rengøringen. Bliver vi enige om et samarbejde, bruger vi dem også til at planlægge rengøringen og sende fakturaer.
Grundlaget er, at du selv har bedt os om et tilbud, og at vi skal bruge oplysningerne for at kunne lave og opfylde en aftale med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Fakturaer gemmer vi, fordi bogføringsloven kræver det (artikel 6, stk. 1, litra c).
Vi sender dig ikke nyhedsbreve eller reklamer, og vi sælger aldrig dine oplysninger.
Hvem ser oplysningerne
Kun Cleanus. Oplysningerne ligger hos vores webhotel og i vores mailsystem, som opbevarer dem på vores vegne og ikke må bruge dem til andet. Vi udleverer kun oplysninger til myndigheder, hvis loven kræver det.
Hvor længe vi gemmer dem
- En henvendelse, der ikke bliver til en aftale, sletter vi senest 12 måneder efter, at du skrev til os.
- Er du kunde, gemmer vi dine oplysninger, så længe samarbejdet varer, og sletter dem senest 12 måneder efter, at det er slut.
- Fakturaer og bogføring gemmer vi i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver.
Cookies og statistik
Hjemmesiden bruger Google Analytics til at se, hvor mange der besøger siderne, og Google Ads til at måle, om vores annoncer fører til henvendelser. Begge dele sætter cookies i din browser. Du kan slette cookies i din browsers indstillinger når som helst.
Dine rettigheder
Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod, at vi bruger dem, bede os begrænse brugen eller få dem udleveret. Skriv til support@cleanus.dk, så svarer vi inden for en måned.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.
